“Jeg har ikke indgået aftale med dem – eller har jeg?”

0

Har du nogensinde været i tvivl om, hvorvidt du har indgået en aftale om køb af en bestemt genstand, eller har du andre gange været bange for, at du har været forpligtet, fordi du har modtaget noget som du ikke har bestilt?

Her er nogle pejlemærker for, hvornår man er bundet af en aftale:

En gyldig indgået aftale er kendetegnet ved, at to parter forpligter sig overfor hinanden ved udveksling af tilbud og accept. En aftale er således indgået, når en person A har afgivet et tilbud til en person B og denne accepterer tilbuddet. Der er tale om en forbrugeraftale, når der foreligger en aftale som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv med en forbruger der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Set i forhold til forbrugeraftaler er det altså en sælger der tilbyder forbrugeren en genstand og forbrugeren der accepterer at købe genstanden. Sælgeren er dermed forpligtet til at levere en genstand der svarer til tilbuddet og forbrugeren er forpligtet til at betale den aftalte købesum.

Udklip

Negativ aftalebinding er derimod aftaler, hvor modtageren ikke accepterer tilbuddet men bliver bundet ved sin passivitet. Dette kan f.eks. være tilfældet ved et tilsagn fra en erhvervsdrivende om, at forbrugeren anses for bundet af aftalen, medmindre forbrugeren aktivt forsøger at framelde sig aftalen. Negativ aftalebinding er ikke lovligt hverken i henhold til markedsføringsloven eller forbrugeraftaleloven. Der er slet ikke indgået en aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren som kan få konsekvenser for forbrugeren. Denne salgsform er en form for udnyttelse af, at forbrugeren ikke kender til retsreglerne og dette er således i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3 og god markedsføringsskik jf. § 1.

Det skal dog kort bemærkes, at negativ aftalebinding i nogle tilfælde er anerkendt f.eks. i forbindelse med forsikringsaftaler.

Negativ aftalebinding er bl.a. reguleret i forbrugeraftalelovens § 6, som har følgende ordlyd:

§ 6. Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare til en forbruger uden dennes forudgående anmodning, og skyldes dette ikke en fejl, kan forbrugeren beholde varen vederlagsfrit. Udfører en erhvervsdrivende en tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag herfor.

Som det fremgår af bestemmelsen kan man altså vederlagsfrit beholde genstanden, såfremt den erhvervsdrivende forsøger at indgå en aftale uden forudgående anmodning og accept. Det vil altså sige, at hvis man som forbruger modtager en pakke uden at have bestilt den, da er pakken i princippet en gave.

Det er dog vigtigt at understrege, at modtageren er forpligtet til at undersøge om genstanden er sendt ved en fejl, hvis der er grundlag for en sådan mistanke. At der ikke foreligger en fejltagelse kan fremgå af det vedlagte salgstilbud men hvis intet fremgår må modtageren i almindelighed gå ud fra at der er tale om en fejl. Står det klart for forbrugeren at der er tale om en fejl, bør forbrugeren rette henvendelse til afsenderen af genstanden, men forbrugeren er ikke forpligtet til at passe på genstanden for afsenderen. Forbrugeren kan ikke drages til ansvar for at forholde sig passivt, men hvis det står klart, at der er sket en fejl, må forbrugeren ikke tilegne sig genstanden.

Samme regelsæt gør sig gældende i forhold til uanmodet tjenesteydelser. Vasker en person din bil uden anmodning eller accept kan vedkommende ikke efterfølgende kræve betaling for arbejdet.

Såfremt leveringen af varen ikke skyldes en fejl, kan forbrugeren altså vederlagsfrit behold varen.

Er du i tvivl om du er bundet af en aftale du måske (ikke) har indgået, eller har du anden spørgsmål af juridisk karakter, er du meget velkommen til at kontakte os. For kontaktinformation tryk her.

Skrevet af Josefine Jensen og Sofie Nielsen
30. marts 2016

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning.