Feedback, hvor er du henne?

0

Studerende_om_21_41_868920a (1)

Én ting er værre end at få negativ feedback på en øvelses- eller eksamensopgave på universitetet: Ikke at få feedback overhovedet. Om end det kan være ubehageligt og frustrerende at modtage negativ feedback, er det en vigtig del af enhver læringsproces. Ikke bare for universitetsstuderende, men for alle mennesker. Objektiv og grundig evaluering af ens præstationer er essentielt, hvis man som studerende har ambitioner om at forbedre sig. Derfor bør mere og bedre feedback være en topprioritet på Aarhus Universitet.


Af Mads Kristian Warming, Medlem af Forretningsudvalget hos Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Universitetets kernefunktion er at uddanne de studerende. Det indebærer udvikling fra start til slut. En konstant faglig dannelse, der er med til at skabe de kompetente professionelle akademikere, som erhvervslivet og resten af det danske samfund skal nyde godt af i fremtiden. Denne dannelse er i høj grad betinget af både kvantiteten og kvaliteten af den feedback, som den enkelte studerende modtager gennem sit studieforløb.

På mange studier udgøres feedback desværre helt eller delvist blot af de givne eksamenskarakterer. Karakterer er glimrende til, at give den studerende en opfattelse af, hvordan vedkommende overordnet klarer sig på sit studie. Men de fortæller intet om, hvordan den studerende mere specifikt har præsteret. Hvad er gået godt? Hvad er gået dårligt? Hvilke formuleringer var uklare? Hvad har den studerende misforstået? I eksamener, hvor der kun findes ét gældende facit til en given opgave, er karakterer ofte tilpas sigende for den studerendes præstation. Men til langt de fleste eksamener vil en korrekt besvarelse kunne bestå af mange forskellige elementer. Derfor er det vigtigt for den studerende at få individuel feedback. Efter eksamen kommer der nye kurser; nye fag, som skal følges, nye teorier, der skal forstås. Ny viden. Derfor er det ofte svært for den studerende selv, slavisk at gennemgå tidligere eksamensopgaver, for at forstå, hvordan vedkommende kan forbedre sig. Blot et par notater fra eksaminator vil kunne gøre væsentlig gavn!

I seneste Studiemiljøundersøgelse på Aarhus Universitet svarede blot 40 procent af de aarhusianske studerende, at de modtager tilstrækkelig feedback på deres faglige bidrag i løbet af et semester. Alene 38 procent mente, at der er gode muligheder for at få tilbagemelding ved eksamen og større opgaver. De tal er alt for lave, da feedback er det, som giver den studerende en tilstrækkelig forståelse for, hvad der kan forbedres. En forståelse der er grundlaget for vedkommendes faglige dannelse.

En karakter skal afspejle den studerendes samlede præstation i det pågældende fag, og derfor, i teorien, afspejle vedkommendes læringsforløb i løbet af semestret. En eksamen vurderes ikke udelukkende på baggrund af den studerendes faglige viden. Også andre faktorer, såsom (mere eller mindre uheldige) formuleringer, skrivehastighed, nervøsitet og forventningspres fra andre eller en selv. Både den studerendes faglige viden og formuleringsevne, er det som undervisere kan give direkte feedback på, og det er noget af det, som den studerende forholdsvis nemt kan forbedre. En uheldig formulering kan nemt blive en vane, hvis den ikke bliver rettet, og det, den studerende mener, er faglig viden, kan jo vise sig at være forkert.

Universitetet er åben for, at studerende egenhændigt kan opsøge deres undervisere for feedback. Realiteten er dog, at underviserne har travlt og ofte beder de studerende om kun at opsøge feedback, hvis den studerende mener at have fået tildelt en forkert karakter. Med en så ikke-konstruktiv indstilling til feedback efterlades de studerende til dem selv. Studiemiljøundersøgelsen dokumenterer, at studerende efterspørger mere og bedre feedback.

Der findes flere gode eksempler på, at undervisere skriftligt orienterer et kursushold om generelle fejl ved en eksamen. Ligeledes findes der eksempler på opgaver hvorpå underviseren har skrevet noter, der oplyser den studerende om faglige fejl eller misforståelser. Hvorfor er disse feedbackformer ikke reglen, mere end det er undtagelsen?

Som studerende kan man hurtigt blive demotiveret eller tvivle på sig selv, hvis man præsterer dårligere end man havde forventet. Det kan sætte spor på fremtidige præstationer. God og tilstrækkelig feedback vil kunne udbedre de faglige misforståelser og forbedre de mangelfulde formuleringer, som måske gjorde sig gældende i den studerendes forrige opgave eller eksamen. Derfor skal de studerendes arbejde ikke kun resultere i et, mere eller mindre, intetsigende tal. Feedback skal være en hjælpende hånd, der konstruktivt peger den studerende i den rigtige retning. Der gør den studerende opmærksom på individuelle styrker og svagheder. Ikke som en dom over, hvad den studerende lærte i går, men for at vi, som studerende, kan lære mere i morgen.


Studenterrådet ved Aarhus Universitet besøgte en lang række institutter for at høre de studerendes erfaringer med feedback på Aarhus Universitet.

Nedenfor følger en række billeder fra Studenterrådets kampagne for mere og bedre feedback på Aarhus Universitet.

11169680_10152791867391497_5346772829126663979_o

11169796_10152793498226497_3399275291960758905_n

11168095_10152793500236497_8525440123786188957_n

10410568_10152804219776497_2043285107180291468_n11063894_10152804219666497_820396738694523085_n

Den 6. maj stod Studenterrådet ved Aarhus Universitet i kø for mere og bedre feedback, sammen med medstuderende fra Aarhus Universitet.

11205090_10152804479236497_5218911387136718224_n

11249164_10152804480016497_711307065991602939_n

11169172_10152804488456497_2452260499982031803_n

11233993_10152804487571497_9078541299780111721_n

22325_10152804500606497_2323542836478690875_n