Frivillig fotoredaktør hos AU’s studiemagasin

0

Vil du have erfaring med ledelse af frivillige og fotojournalistisk arbejde?

Vi søger en fotoredaktør til studiemagasinet Delfinen, som er et online magasin for de studerende på Aarhus Universitet. Vi producerer historier, der er relevante for alle de studerendes liv og dagligdag på og omkring universitetet.

Som fotoredaktør kommer du til at stå i spidsen for de frivillige fotografer på studiemagasinet. Din primære opgave vil bestå i at hjælpe og udvikle de frivillige fotografer og give konstruktiv feedback på fotoredigering. Det kræver, at du er udadvendt, kreativ og kritisk i en brugbar og positiv forstand. Minds én gang om måneden kommer du til at være det gode eksempel for de andre frivillige ved at tage fotos til en ny historie i samarbejde med en af magasinets skribenter.

 

Du får mulighed for at afprøve nye idéer til artiklernes visuelle udtryk. Du kan arbejde med både klassiske billedformater, billedreportager og sammensatte billeder, men du kan også eksperimentere med kortere film og andre multimedietekster i et tværfagligt samarbejde med skribenterne.

 

Du kommer til at arbejde sammen med fotografer, skribenter, en grafiker og magasinets SoMe-redaktør og chefredaktør.

 

Vi forventer

  • At du har mindst et år tilbage på studiet
  • At du tør tage ansvar og selv være opsøgende
  • At du kan tage og redigere flotte billeder
  • At du har et kamera til rådighed
  • At du vil bidrage til en god frivilligkultur
  • At du deltager aktivt i magasinets månedlige redaktionsmøder

 

Vi kan tilbyde

  • Et stærkt fagligt og socialt miljø med fokus på godt humør
  • Mulighed for sparring
  • Et udvidet netværk af mennesker på universitet
  • Adgang til Photoshop, Illustrator og Indesign

 

Vil du være en del af redaktionens frivillige team, så send din ansøgning, CV og portefølje pr. mail til delfinen@sr.au.dk mærket ”Frivillig fotoredaktør”.

Samtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist d. 1/12