Med den overskrift afleverede Studenterrådet ved Aarhus Universitet i denne uge gækkebreve til alle byrådsmedlemmerne i Aarhus. For på trods af en cykelhandlingsplan mangler der fortsat cykelstier, og sikkerheden er i bund.
Der er langt mellem cykelstierne i Aarhus. Og det samme gælder tryghed som cyklist. Derfor sendte Studenterrådet ved Aarhus Universitet i denne uge et lille gækkebrev til alle medlemmer af byrådet i Aarhus. For de vil gerne have svar på, hvor alle cykelstierne er blevet af.
I 2007 vedtog byrådet en cykelhandlingsplan, som blandt andet lavede en udførlig plan for at gøre byen nemmere og tryggere for cyklister i Aarhus. Plan blevet revideret og en ny version blev vedtaget af byrådet i 2017. Men når de studerende hopper på cyklen til undervisningen, må de fortsat kigge langt efter cykelstierne.
Med livet som indsats
Hvis cykelhandlingsplanen faktisk skal blive til virkelighed, kræver det en klar finansiering. Og det er netop den, der mangler. Byrådet har ikke prioriteret penge til gøre nogle af Aarhus’ mest trafikerede veje sikre. Derfor cykler mange studerende hver dag på Nørregade og Nørre allé med livet som indsats og bestiger Hjortensgade i kamp med alle bilerne. Hver dag prøver cyklister at navigerer rundt i banegårdsområdet og på Park Allé uden af blive kørt ned.
“Jeg cykler hver dag steder, hvor der ikke er en cykelsti. På Vestre Allé og Hjortensgade i myldretrafikken er det med livet som indsats, at jeg kommer på til Universitetet”, siger Peter Stounbjerg, formand for Studenterrådet.
I Studenterrådet ved Aarhus Universitet vil man have finansieret handlingsplanen med det samme. Derfor kæmper de for, at få partierne i byrådet til at stille forag til de kommende budgetforhandlinger. Imens fortsætter Studenterrådet med at have fokus på, at cyklisters tryghed og sikkerhed skal i første række de kommende år.