Copy of Et overblik over december og januar

Peter Stounbjerg er ny formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Mens de studerende igen er tilbage bag de gule mure på Aarhus Universitet, gør Peter Stounbjerg sig klar til at være ny formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Og der bliver nok at tage fat på med den igangværende genstart af Aarhus Universitet.

Fysisk undervisning og sociale arrangementer er igen tilbage for mange af de studerende, noget man har set meget frem til i Studenterrådet.

”Efter to år med corona ser vi endelige ind i en lysere tid som studerende. I Studenterrådet glæder vi os over at kunne byde alle studerende velkomne. Særligt alle de nye og dem, som kun har været studerende hjemmefra”, siger Peter Stounbjerg

Ligesom vi har fokus på alle dem, som startede deres uddannelse bag skærmen, og nu endelig lov til at være på universitet

Fokus på trivsel

I Studenterrådet har man fortsat fokus på, at alt for mange studerende mistrives. To år bag en computerskærm har sat sine tydelige spor.

”Der kan og skal gøres mere for de studerendes trivsel. I Studenterrådet kæmper vi benhårdt for at få fjernet maksimal studietid. Dét er en unødig stressfaktor og skubber trivslen blandt os studerende i den forkerte retning”, siger Peter Stounbjerg. 

Udover Peter er Sofie Agerbæk valgt som ny næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universite