Privatfotografering – Hvad må du, og hvad må du ikke?

0

Det at tage billeder kan til tider være en indviklet affære. Mange fotografer har nok oplevet, at mens de står og skal tage billeder af f.eks. et marked eller på gågaden, bliver folk fornærmet over, at der bliver taget billeder af dem – men det ganske få, som kan sige hvilke regler der gælder for fotografering.

Man kan dele det at fotografere op i tre spørgsmål:

  • Hvor må du tage billeder henne?
  • hvad må du tage billeder af?
  • hvad må du bruge billederne til?

Hvor må du tage billeder henne?

Hvorvidt du må tage billeder af personer afhænger af, hvorvidt de befinder sig på et området, som er frit tilgængelig eller ikke frit tilgængelig.

Hvorfor er det relevant? Straffelovens § 264 a, handler om, at man ikke må tage billeder af personer på frit tilgængelige steder.

Frit tilgængelige steder er steder, hvor man som almindelig borger uden nogen særlig udfordring eller vederlæggelse (læs: betaling) kan komme. Dette kunne f.eks. være på gågaden, loppemarked, på fortovet eller lignende. På disse områder må du gerne tage billeder. Dette kræver ikke nogens samtykke og er derfor ikke strafbart.

Et ikke-frit tilgængeligt område kunne f.eks. være i et hus, lejlighed, inde i en bil, privat område eller lignende. På et sådan område er der krav om, at billedet du tager, ikke er taget uberettiget. Med andre ord betyder det, at du ikke må tage billeder af personer, som befinder sig på dette område, uden deres samtykke.

Hvis du gør det, er straframmen op til 2 års fængsel.

Hvordan undgår du, at du kommer til at overtræde denne regel? Det vigtigt at du får indhentet samtykke fra personerne, som har råderetten over området. Hvis det f.eks. er inde i et hjem, kræver det, at personen som bor der, samtykker til at der må fotograferes.

Hvad må du bruge billederne til?

Med undtagelse af ovenstående må du som udgangspunkt på du tage billeder af alt. Hvad du bruger billederne til, kan til tider være det strafbare. Her skal vi ind og kigge på 4 forskellige love: Straffeloven, Persondataloven, Ophavsretsloven og Markedsføringsloven.

Straffeloven

Hvis man er i besiddelse af et billede vedrørende en andens private forhold, eller i øvrigt billeder som åbenbart kan forlanges unddrages fra offentligheden, er det strafbart at gøre disse billeder offentlige. Dette følger af Straffelovens § 264 d.

Disse billeder kunne f.eks. være personer i intime eller private situationer. Helt konkret har vi afgørelser, hvor fotografen er blevet straffet for at offentliggøre billeder af personer som nøgenbader (U 2015.3802 Ø) og straffet for at offentliggøre billeder fra en drunkeulykke (U 1990.706/1).

Publicering af disse billeder medførte et strafansvar. Og der vil derfor være en reel risiko, hvis man gjorde disse billeder offentlige.

Vil det at sætte billederne på facebook, anses for at gøre dem offentlige? Der er ingen domme, som har fastslået det, men umiddelbart vil man anse det for at være offentlige.

Persondataloven

Billeder i dag bliver taget elektronisk. Det betyder med andre ord, at når et billede ligger på en computer, er den omfattet af persondataloven, da et billede kan være data om personen.

Spørgsmålet som opstår er, hvornår er der tale om et billede af en person?

Datatilsynet, som er myndighed på området, sondrer mellem to typer billeder: Portrætbillede og situationsbillede.

Et portrætbillede er et billede direkte af ansigtet, og hvor det er tydeligt hvem det er. Personen skal være hovedfokus på billedet. Som eksempel kan nævnes et bestilt portrætbillede eller et klassefoto. Et sådan billede kræver samtykke fra personen, som der er taget billede af. Hvis der er flere på billedet, skal der indhentes samtykke fra hver eneste.

Et situationsbillede er det modsatte; ingen personer er i fokus og det mest relevante er selve situationen.

Som eksempel kan nævnes et billede af en person på vej ud af en butik eller et billede af en masse børn på en legeplads. I dette tilfælde er der ikke tale om elektronisk persondata, hvorfor der ikke kræves samtykke.

Man skal være opmærksom på, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et portrætbillede og situationsbillede, hvorfor ovennævnte eksempler ikke er udtømmende.

Ophavsretsloven

Ophavsretsloven beskytter værkers udtryksform. I dette tilfælde er det hvordan billedet ser ud. Vedkommende, som opnår beskyttelse, er personen som tager billedet. Dernæst skal vi huske på, hvad man får beskyttelse for.

Det følger af ophavsretslovens § 2, at man får en eneret til eksemplarfremstilling og at gøre det tilgængelig for almenheden.

Den situation, hvor man fotograferer et billede af en ophavsretligt beskyttet værk og gør den tilgængelig for almenheden ved f.eks. at offentliggøre den, er der tale om en krænkelse af ophavsretten.

Hvad hvis man er fotograf, og der er en som har bestilt et fotografi? Her har vi ophavsretslovens § 60, som siger, at en fotograf ikke må udøve sin rettighed til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, hvis der er tale om et bestilt privatfotografering, uden den fotograferedes samtykke.

Straframmen for krænkelse af en andens ophavsret er bøde, men i særligt grove tilfælde kan man blive fængslet i op til 1 år og 6 måneder.

Som fotograf er det meget svært at undgå, ikke at tage billeder af noget, som er ophavsretligt beskyttet. Det er derfor svært at gardere sig i mod det. Anbefalingen herfra er, at man benytter sin sunde fornuft og tænker over i hvor stort omfang det ophavsretligt beskyttet værk fylder i billedet. Er det meget, skal man nok genoverveje om man skal offentliggøre det.

For at undgå at komme i klemme i forhold til ophavsretslovens § 60, skal man indhente samtykke fra den fotograferede. Det er her vigtigt, at der er klarhed om, hvad samtykket omfatter og hvad fotografen må bruge billederne til.

Markedsføringsloven

Markedsføringsloven beskytter erhvervsvirksomheders gøren og laden. I denne lovs § 1 har vi en generel regel som fastslår, at man skal udvise god markedsføringsskik.

Hvilken betydning har det, i forhold til det at tage billeder? Hvis man tager et billede af en person, og man derefter vælger at benytte sig af billedet i erhvervsmæssig sammenhæng, er der tale om en tilsidesættelse af god markedsføringsskik. Der er op til flere sager, hvor flere kendte er blevet benyttet i reklamemæssig sammenhæng, uden at de har givet samtykke til dette. Det skal dog siges, at det er ikke et krav at man er kendt, for at nyde beskyttelse af bestemmelsen – også almindelige borgere nyder beskyttelse.

Straffen for at tilsidesætte god markedsføringsskik er, at man bliver dømt til at betale erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, hvilket ofte er det tab man har lidt.

Hvis du har nogen spørgsmål i forbindelse med privatfotografering eller generelt har et andet juridisk spørgsmål, er mere end velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysningerne her.

Skrevet af Arun Pradhan
21. februar 2016

Vi gør opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende liste over de forhold, som er gældende i forhold til privatfotografering, men derimod blot er de punkter vi synes er særligt relevante i forhold til privatfotografering. 

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning.