Sarah Askholm Junge

IMG_2482
Sarah Askholm Junge
er 24 år og læser Statskundskab på 9. semester.

Siden starten på min uddannelse, har jeg beskæftiget mig med studenterpolitik. Først i mit lokale fagråd, siden som studienævnsmedlem og medlem af hovedområdestudienævnet (et koordinerende studienævnsorgan på BSS) og nu som aktiv i Studenterrådet og spidskandidat til bestyrelsen.

Mit studenterpolitiske drive har været at gøre noget ved de problematikker, jeg og mine medstuderende oplever i vores hverdag. Jeg er løbende blevet motiveret af, hvordan min og andres studenterpolitiske indsats faktisk gør en forskel.

Arbejdet lokalt i fagmiljøerne er vigtigt. Det er i høj grad her de gode uddannelser og studiemiljøer skabes. Desværre er der også flere faktorer længere oppe i systemet, der påvirker og begrænser mulighederne for lokal udvikling. Det ved jeg fra min tid som studienævnsmedlem, og den viden vil jeg tage med mig i arbejdet i bestyrelsen.

Jeg går derfor til valg på;

en bedre inddragelse af lokale miljøer

en fair implementering af regeringens reformer, herunder fremdriftsreformen

at reducere frikøb af forskere – forskere skal både forske og undervise!