Værd at vide om valget!

Hvem kan stemme?

Alle studerende ved Aarhus Universitet der endnu ikke har afleveret deres speciale kan stemme til universitetsvalget. Derudover kan også alle ph.d-studerende på Aarhus Universitet afgive en stemme.

 

Hvad stemmer du til?

Studienævn
Alle fag på Aarhus Universitet har tilknyttet et studienævn. Studienævnene arbejder med uddannelsesrammer og-kvalitet, dispensationssager, klager og studieordning for både bachelor- og kandidatstuderende ved deres respektive fag.

Akademisk Råd
Hvert af de fire fakulteter på Aarhus Universitet har et Akademisk Råd tilknyttet, som beskæftiger sig med kvalitetssikring, idéudvikling, gennemsigtighed og legitimitet af alle akademiske beslutninger på fakultetsniveau.

Universitetsbestyrelsen
Universitetsbestyrelsen varetager de overordnede rammer for universitetet – både økonomisk og politisk. De studerendes repræsentanter i bestyrelsen udgør to ud af i alt elleve bestyrelsesmedlemmer. Begge de nuværende studenterrepræsentanter er valgt for Studenterrådet. I år har vi opstillet Andreas Birch Olsen og Sarah Askholm Junge.

Ph.d-udvalg
Dette udvalg fungerer som et studienævn for ph.d-studerende ved Aarhus Universitet. Udvalget arbejder med tilrettelæggelse og evaluering af ph.d.-kurser samt studieordninger.

 

Hvor kan jeg stemme?

Du afgiver din stemme elektronisk.
Gå ind på au.dk/valg mellem den 24. og den 27. november.

 

Foto: Anders Trærup, AU Kommunikation