Valgkampsgrundlag

Fagligt, fysisk og psykisk stærke uddannelser

Studenterrådets valgkampsgrundlag 2017

Universiteter er i stigende grad blevet et centralt punkt på den politiske dagsorden. Universitetets faglige, fysiske og psykiske studiemiljø er under pres, da universitetet fortsat plages af organisatoriske udfordringer. Studenterrådet ser dog positivt på fremtiden. Universitetsledelserne tager problemerne seriøst og prioriterer medbestemmelse fra os studerende og ansatte. Der er dog fortsat lang vej igen og behov for, at vi sikrer, at de gode intentioner føres ud i livet.

Det følgende beskriver de områder, hvor Studenterrådet mener, at det er særligt vigtigt at sætte ind i forhold til bestyrelsen i det kommende år.

Den brede studenterrepræsentation

Studenterrådet er repræsenteret helt lokalt på fagene samt i alle arbejdsgrupper, udvalg og nævn, hvor der sidder studerende på universitetet. Det er vi, fordi vi tror på den brede repræsentation og samarbejde mellem alle studerende på Aarhus Universitet. Fordi vi tror på at have et fundament, som er dannet af de lokale fagråd, giver os styrke, og gør det muligt for os at sikre en stærk forbindelse, mellem de enkelte studerende på de forskellige fag, op til vores kandidater i bestyrelsen, så vi sammen kan ændre vores fælles hverdag til det bedre.

Den brede repræsentation muliggør, at selv studerende, som ikke er aktive i universitetspolitik, kan blive hørt, hvilket er første skridt i at få indflydelse over egen hverdag og studium. Det sikrer, at de, der sidder med viden om, hvad der fungerer lokalt, kan blive spurgt til råds og gøre deres viden gældende. Dette er vigtigt, da der sjældent bliver taget hensyn til lokale forhold fra centralt hold.

Det er en prioritet for Studenterrådet, at alle studerende har mulighed for indflydelse på deres hverdag, og at ledelsen i højere grad vælger løsningsformer, som tilgodeser lokale problemstillinger. Studenterrådet mener derfor, at den brede studenterrepræsentation er alfa-omega for et universitet, der kan omfavne en stor og forskelligartet studenterpopulation.

Derfor går Studenterrådet til valg på følgende punkter:

  • At alle studerende kan blive hørt
  • At sikre lokale viden og interesser i relevante beslutninger
  • At sikre enhver sag bliver belyst fra alle relevante sider

Demokrati i din hverdag

Studerende er en central del af universitetet, og det er kun naturligt, at studerende skal have indflydelse på deres hverdag samt på universitetets beslutninger og fremtid. De studerende skal derfor kunne vælge, hvem der repræsenterer dem i arbejdsgrupper og udvalg, som nedsættes af universitets-, fakultets- og institutledelserne. Studenterrådet vil fortsat kæmpe for, at der er studerende med i alle relevante fora, og studenterrepræsentanterne er udpeget af de studerende. Hvorvidt studerende har indflydelse på hverdagen på universitetet, det hænger i høj grad sammen med universitetets nærdemokrati. Studenterrådet vil også kæmpe for, at bestyrelsen tager ansvaret for, at studenterindflydelse og universitetsdemokrati er velfungerende.

Med universitetslovsændringen i 2003 forsvandt de studerendes og medarbejdernes flertal i bestyrelsen. Studenterrådet kæmper for en genindførelse af det interne flertal. I Studenterrådet kan vi godt se værdien af eksterne medlemmer af bestyrelsen, som inspirerer og har et andet perspektiv, men i sidste ende er det studerende og medarbejdere, som har deres daglige gang på universitetet. Derfor bør de sidde med den endelige beslutningskompetence.

Studenterrådet går således til valg på følgende punkter:

  • Sikring af studenterrepræsentation i alle relevante fora
  • At beslutninger træffes tættest muligt på de studerende
  • At sikre studenterindflydelse på alle niveauer af universitet
  • Genindførelse af det interne flertal i bestyrelserne på landsplan

Styrkelse af studiemiljøet

Et godt studiemiljø har både en social, fysisk og psykisk dimension. Alle disse elementer er af samme vigtighed for at have et godt studiemiljø.

Det fysiske studiemiljø
Gode fysiske rammer er forudsætningen for et universitet i verdensklasse. Aarhus Universitet står i fremtiden overfor en række forandringer, hvor det i særdeleshed bliver væsentligt at være opmærksom på de fysiske rammer. Overtagelsen af Kommunehospitalet (KH), og konsolidering af fakulteterne medfører en omstrukturering, som også betyder, at studier skal flyttes rundt på campus Aarhus. Samtidig er det vigtigt, at universitetet i de kommende år ikke kommer til at mangle kvadratmeter.

Studenterrådet vil i implementeringen af disse flytninger være opmærksom på, at hverken de eller udvidelserne skal medføre forringelser af studiemiljøet, men derimod føre til forbedringer. I det følgende vil vi derfor præsentere en række konkrete tiltag til forbedring af de fysiske rammer på Aarhus Universitet.

Det fysiske studiemiljø på Aarhus Universitet kan utvivlsomt forbedres. Det fysiske studiemiljø omfatter både et godt arbejdsmiljø og et godt socialt miljø. Dette gælder alle studerende deriblandt studerende med funktionsnedsættelse. Der er på hele universitetet generelt behov for faciliteter, der sætter den studerende i centrum og skaber rammerne for et godt studiemiljø både socialt og fagligt. Sådanne faciliteter indbefatter både gode undervisningslokaler, læsesale, grupperum og udendørs faciliteter. Eksempler, der optager Studenterrådet, er bl.a. manglende muligheder for cykelparkering, de mange biler i Universitetsparken og manglen på gode udendørsarealer flere steder.

Det sociale studiemiljø
Aarhus Universitetsundervisnings- og forskningsaktiviteter er i høj grad etableret omkring campusmiljøer, hvor bygninger, studieboliger og udearealer danner sammenhængende områder. Det giver noget unikt til studiemiljøet. Campusmiljøerne skal til stadighed styrkes, og kernen i etableringen skal være de forskellige områders lokale faglighed. For Studenterrådet er det væsentligt, at de lokale miljøer inddrages i den fysiske udvikling af campus. Det er også vigtigt, at Universitetet, blandt andet i forbindelse med overtagelsen af Kommunehospitalet, etablerer studieboliger som en integreret del af campus.

Studenterrådet mener, at studenterstyrede rum er vigtige, da de kan bruges til socialt samvær mellem de studerende i løbet af ugen. Et studenterstyret rum er ”ejet” og administreret af de studerende og vil derfor naturligt sikre, at de studerende får tilknytning til et sted, som er deres og ikke bare til låns. Dette kunne eksempelvis være fagråds- og foreningslokaler, kaffestuer, fredagsbarer, studiemiljøer, bordtennisrum m.m. De studenterstyrede rum kan være et omdrejningspunkt i de studerendes hverdag, hvor studerende kan møde det teknisk administrative personale (TAP), det videnskabelige personale (VIP) og andre studerende. Studenterrådet vil derfor arbejde for, at alle studerende har adgang til et studenterstyret rum forankret i fagmiljøet.

Foreningslivet på campusmiljøerne skal styrkes. Universitetet skal støtte op om og hjælpe studenterforeningerne. Dette kunne passende være i form af fordelagtige samarbejdsaftaler med kantiner. Eksempelvis som aftaler om priser på øl i fredagsbarer, kaffe til mødeaktivitet og mad til arrangementer.

Det er dybt problematisk, at nogle studerende dagligt oplever at skulle bruge tid på i det hele taget at finde et sted at kunne arbejde med deres studier. Især grupperum er en mangelvare på universitetet, hvilket mindsker muligheden for, at de studerende kan mødes i deres læsegruppe. Dette er ikke blot et problem for de studerendes mulighed for at fordybe sig i studiets fag, men også et problem for de studerendes muligheder for et socialt liv med deres medstuderende. Læsegruppearbejde er også udgangspunktet for socialt samvær på studiet og dermed en lavere risiko for ensomme studerende og frafald.

Det psykiske studiemiljø
Alle studerende har ret til en værdig og god studietid. Derfor er det vigtigt, at universitetet prioriterer og bliver ved at forbedre det psykiske studiemiljø. Universitetet har i de sidste mange år forsøgt at gøre en større indsats, men i Studenterrådet mener vi, at der skal gøres langt mere. Særligt i forbindelse med diverse reformer er studerende sat enormt under pres; et pres som vi desværre ser, har en slagside for de studerende.

AU har lanceret op til flere initiativer i forbindelse med AU Vejledningen og Studenterrådgivningen, som fungerer godt. Desværre er alle disse initiativer underfinansierede og kan desværre ikke leve op til det massive pres, som hviler på dem. Studenterrådet mener derfor, at der skal bruges flere penge på AU Vejledningen, støttecenteret og Studenterrådgivningen. Endvidere mener Studenterrådet, at der skal oprettes en pulje til lokale initiativer til at forbedre studiemiljøet.

Studenterrådet går derfor til valg på følgende punkter:

  • Der er fleksible fysiske rammer, som understøtter lokale studieaktiviteter og behov
  • De fysiske rammer sikrer, at studerende, TAP’ere og forskere møder hinanden i hverdagen
  • Der arbejde for gode kollegier tilknyttet campus
  • Alle studerende har adgang til et studenterstyret rum forankret i deres fagmiljø.
  • De lokale miljøer inddrages i indretningen af campus
  • Aarhus Universitet får flere grupperum og læsepladser
  • Grupperum og læsepladser skal være tilgængelige hele døgnet for flest mulige studerende
  • Bedre vilkår for cyklister på campusområderne. Dette kan ske gennem bedre parkeringsmuligheder for cyklister samt en begrænsning af unødig trafik på universitetet
  • Der kanaliseres flere penge over i både fælles og lokale aktiviteter til at forbedre trivslen, foreningslivet og det psykiske studiemiljø

Prioritering af undervisning

Universitetet og universitetsuddannelsernes helt særlige kendetegn er, at undervisning er forskningsbaseret. Universitetet skal nemlig levere tidssvarende undervisning, der sikrer fremtidig forskning og fagligt stærke kandidater. Da forskningsbaseret undervisning er en af universitetets kerneopgaver, mener Studenterrådet også, at universitetet skal tage denne kerneopgave seriøst. Universitetet skal prioritere både undervisning og forskning, men også sikre en uadskillelig sammenhæng mellem disse.

Da vi i denne tid ser besparelse på uddannelsessektoren, tvinger det universitetet til at ændre dets undervisningsudbud, hvor store forelæsninger erstatter holdundervisning, hvor personlig feedback erstattes af kollektive initiativer, og hvor ansatte og studerende må prioritere effektivitet på bekostning af kvalitet. For at uddannelse af høj kvalitet stadig kan være en strategisk prioritering, mener Studenterrådet, at det er afgørende for god undervisning, at undervisere er i stand til at formidle deres forskningsresultater i den kontekst, som gør sig gældende lige nu. I forlængelse af dette skal IT-kompetencer indenfor EDU-IT prioriteres som et fagligt supplement til den eksisterende undervisning.

For at denne målsætning skal kunne nås, mener Studenterrådet, at der skal prioriteres ressourcer til opkvalificerende kurser indenfor formidling og IT gennem hele ansættelsen. Disse ressourcer skal være både økonomiske midler og en prioritering af den ansattes tid, da Studenterrådet anerkender, at det videnskabelige personale er presset på tid, og det er derfor nødvendigt med en ressourceprioritering fra ledelsens side.

Ligeledes skal undervisningskompetencer prioriteres i ansættelser af videnskabeligt personale, dette kan for eksempelvis ske gennem inkludering af studerende i ansættelsesudvalg eller prøveforelæsninger som en del af ansættelsesprocessen.

Studenterrådet mener, at man med disse tiltag vil sende et signal om, at undervisning og forskning er ligeværdige kernekompetencer for Aarhus Universitet, og at dette på sigt vil sikre, at AU har de dygtigste folk inden for både forskning og undervisning.

Studenterrådet går derfor til valg på følgende punkter:

  • Prioritering af forskningsbaseret undervisning
  • Prioritering af undervisning som et af AU’s kerneopgaver
  • Ressourcer prioriteres til stadig opkvalificering af samtlige forskeres undervisningskompetencer med hjælp fra den nyeste forskning
  • At universitetet prioriterer undervisningskompetencer i ansættelser af VIP’er
  • At universitet i højere grad sender et signal om at forskning og undervisning er ligeværdige kerneopgaver

Konkurrence-/performancekultur

Studiemiljøsundersøgelsen viser, at 24% af de studerende på Aarhus universitet oplever hård konkurrence imellem de studerende. Det fremgår dermed, at en stadigt stigende andel af de studerende udviser en usund konkurrence-/performancekultur. Dette kommer til udtryk ved, at de studerende i stigende grad ser hinanden som konkurrenter i stedet for kollegaer og samarbejdspartnere. Dette er særligt problematisk, da studiemiljøundersøgelsen viser en tæt sammenhæng mellem det at føle hård konkurrence med at føle sig mindre tilpas, opleve stærke symptomer på stress, føle sig ensom og opleve mindre støtte fra sine medstuderende.

Som udgangspunkt er det ikke problematisk, at studerende kan ”performe”, men det skal være på den måde, der tager udgangspunkt i dyb faglighed, og hvor de studerende samarbejder for at opnå højest mulig viden.

Læring stimuleres bedst i omgivelser, hvor viden er vigtigere end karakterer, og hvor du kan samarbejde med dine medstuderende. AU skal være et sted hvor højest mulig viden tilstræbes, og det er vigtigt, at vi skaber en kultur, som tilgodeser dette.

På trods af gode intentioner og velvilje har AU endnu ikke formået at gøre noget ved den stigende problematik. I Studenterrådet mener vi, at det er alfa-omega at sætte ind nu. Derfor skal der prioriteres penge, til at forske i og skabe tiltag, som kan mindske den hårde konkurrence i blandt studerende.

Studenterrådet går derfor til valg på følgende punkter:

  • Søsætte initiativer, som fremelsker en lærings- og kvalitetskultur frem for en konkurrence-/performancekultur studerende imellem.
  • Skabe omgivelser hvor samarbejde og sparring er vigtigere end karakterer

 

Studenterrådet går til valg på følgende:

  • At alle studerende kan blive hørt
  • At sikre lokale viden og interesser i relevante beslutninger
  • At sikre enhver sag bliver belyst fra alle relevante sider
  • Sikring af studenterrepræsentation i alle relevante fora
  • At beslutninger træffes tættest muligt på de studerende
  • At sikre studenterindflydelse på alle niveauer af universitet
  • Genindførelse af det interne flertal i bestyrelserne på landsplan
  • Der er fleksible fysiske rammer, som understøtter lokale studieaktiviteter og behov
  • De fysiske rammer sikrer, at studerende, TAP’ere og forskere møder hinanden i hverdagen
  • Der arbejdes for gode kollegier tilknyttet campus
  • Alle studerende har adgang til et studenterstyret rum forankret i deres fagmiljø
  • De lokale miljøer inddrages i indretningen af campus
  • Aarhus Universitet får flere grupperum og læsepladser
  • Grupperum og læsepladser skal være tilgængelige hele døgnet for flest mulige studerende
  • Bedre vilkår for cyklister på campusområderne. Dette kan ske gennem bedre parkeringsmuligheder for cyklister samt en begrænsning af unødig trafik på universitetet
  • Der kanaliseres flere penge over i både fælles og lokale aktiviteter til at forbedre trivslen, foreningslivet og det psykiske studiemiljø
  • Prioritering af forskningsbaseret undervisning
  • Prioritering af undervisning som et af AU’s kerneopgaver
  • Ressourcer prioriteres til stadig opkvalificering af samtlige forskeres undervisningskompetencer med hjælp fra den nyeste forskning
  • At universitetet prioriterer undervisningskompetencer i ansættelser af VIP’er
  • At universitet i højere grad sender et signal om at forskning og undervisning er ligeværdige kerneopgaver