Studenterrådets historie

Studenterrådet har eksisteret siden 1932 og er derfor en studenterorganisation med mange og stolte traditioner.

Herunder kan du få et overblik over de vigtigste punkter i Studenterrådets historie:

1932: Den 11. februar bliver Studenterrådet stiftet og anerkendt af universitetet som en repræsentation for universitetets studerende. Processen omkring Studenterrådets stiftelse er dog præget af forsigtighed: Først nedsættes et udvalg, som indhenter oplysninger om lærerforsamlingens stilling til ideen, før den bliver re-

historie

aliseret på et studentermøde, hvor også byens borgmester og lærerforsamlingens formand er til stede. Denne forsigtighed præger også Studenterrådets arbejde de følgende år frem til begyndelsen af 1960’erne.

1962-1968: I denne periode begynder Studenterrådet at gå ind i mere regulært studenterpolitisk arbejde, der præges af det synspunkt, at uddannelsessystemet skal vurderes ud fra samfundsmæssige kriterier frem for rent akademiske.
Samtidig kommer de studerende mere op på mærkerne: De kræver uddannelsespolitikkens målsætninger ændret, stiller spørgsmålstegn ved formålet m

ed det valgte pensum og så videre.

1968: I dette år kulminerer kritikken i det berømte studenteroprør. Ned med professorvældet og ind med samfundsrelevante uddannelser og studenterindflydelse lyder parolerne. Studenterrådet er på dette tidspunkt præget af ideologiske fraktioner, hvor der overvejende er venstreorienterede studerende. Studenterfronten er den største af disse, og den står bag mange aktioner til fordel for synspunkter, der ligner Studenterrådets.
Tiden efter studenteroprøret er en af de vigtigste for Studenterrådet, idet der i den periode sker to afgørende ting: De studerende manifesterer sig som en selvstændig interessegruppe, der formår at synliggøre sig selv både inden for og uden for universitetets mure. Derudover får de studerende indflydelse på universitetets ledelse.

1970: Folketinget vedtager den første Styrelseslov, der giver de studerende en vis indflydelse – specielt på studienævnsniveau.

1971: Styrelsesloven sættes i kraft, men afstedkommer store og voldsomme demonstrationer. Dette skyldes, at loven ophæver den kongelige anordning fra 1921, der anerkendte studenterrådene ved landets universiteter som de studerendes repræsentationer. I stedet indfører politikerne, opmuntret af de mest ihærdige fraktionsfolk i Studenterrådet, et listevalg til de studerendes repræsentanter i de styrende organer. Dette opfatter Studenterrådet som indblanding i de studerendes organisationsforhold og vælger derfor at boykotte arbejdet i de styrende organer i håb om en ændring af loven.

1973: Under ny regering lægges der op til ændringer af Styrelsesloven, men det sker ikke, og de førnævnte forhold omkring listevalg fastholdes. Studenterrådet vælger dog alligevel at gå ind i De Styrende Organer.historie1

Desværre har de foregående års boykotning splittet Studenterrådet, og nogle studerende har valgt at træde ud og gå ind i arbejdet i de styrende organer under navnet Moderate Studenter.

Billedet ovenfor: Demonstrationstog på Klosterport. Rettet imod daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard og den foreslåede luknin

1999: Selvom Studenterrådet og Moderate Studerende tidligere har været uenige om metoder og mål for det studenterpolitiske arbejde, sker der op igennem 1990’erne den erkendelse, at begge organisationer i sidste ende arbejder for det samme – nemlig et bedre studieliv for de studerende. Derfor har de siden 1999 arbejdet sammen i en samlet organisation, hvor ved alle studerende ved Aarhus Universitet atter er repræsenteret ved en samlet og styrket organisation.g af samfundsvidenskabelig basisuddannelse på RUC. 1977. Universitetshistorisk Udvalg, Aarhus Universitet.

2007: Aarhus Universitet fusionerer med blandt andre Aarhus School of Business (ASB), og Studenterrådet indleder samarbejde med Studenterlauget fra ASB i organisationen De Studerendes Råd og Laug (SRL), som har stået bag Danmarks Største Fredagsbar.