Vil du være frivillig?
Drømmer du om at afvikle store begivenheder? Er du nysgerrig på festivalbranchen – eller leder du bare efter et fedt fællesskab med andre studerende? Så skal du være en del af projektgruppen bag Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.
Lige nu søger Studenterrådet frivillige, der vil være med til at planlægge og afvikle Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag 2026. Som frivillig får du ansvar for et af eventets centrale områder og bliver en del af processen fra de første idéer til den sidste øl er skænket. Samtidig indgår du i et fællesskab af andre engagerede studerende, der har påtaget sig det samme ansvar som dig.
Udover nye venskaber og spændende udfordringer byder projektgruppen på masser af frivilligarrangementer og -fester, et besøg hos en stor aktør i festivalbranchen samt et stærkt punkt på dit CV.
