Studenterrådets aktivitetspulje

Retningslinjer for aktivitetspuljen 2024

Har I fået en god idé til et nyt projekt på jeres studie, eller har jeres forening økonomiske problemer? Så kan I ansøge om tilskud fra Studenterrådets aktivitetspulje.

Aktivitetspuljen har til formål at yde økonomisk støtte og tilskud til faglige og studenterpolitiske aktiviteter, samt arrangementer og kampagner.

Hvem kan søge?

  • Fag- og fakultetsråd
  • Studenterdrevne projekter og foreninger

Aktivitetspuljen støtter: 

  • Tilskud til faglige og studenterpolitiske aktiviteter, samt arrangementer og kampagner
  • Opstart af nye faglige og/eller studenterpolitiske foreninger
  • Lukningstruede faglige og/eller studenterpolitiske foreninger

Aktivitetspuljen støtter ikke:

  • Driftstilskud til eksisterende foreninger
  • Arrangementer der udelukkende er af social karakter
  • Studieture under 40 personer dog under hensyn til mindre foreningers størrelse.
  • Enkeltpersoner
  • Arrangementer, som er afholdt før ansøgningsfristen

Hvor meget kan man søge?

  • Man kan søge op til 2.500 kr.

 

Forudsætninger for at søge støtte:

Ansøgninger til faglige og studenterpolitiske aktiviteter, samt arrangementer og kampagner skal indeholde følgende:

  • Navn, studie, mail og telefonnummer på kontaktpersonen
  • Grundlæggende oplysninger om ansøgeren samt ansøgerens bankoplysninger
  • Projektbeskrivelse, herunder forventet deltagerantal
  • Samlet budget for aktiviteten/arrangementet, samt hvad eventuel støtte konkret skal bruges til
  • Dato og tidsplan for aktiviteten/arrangementet
  • Såfremt pengene ønskes udbetalt inden arrangementets afholdelse, bedes det også noteret i ansøgningen.

Såfremt ovennævnte forudsætninger ikke er opfyldt, forbeholder vi os retten til at

afvise ansøgningen.

Skal fremsendes efter arrangementets afholdelse:

  • Bilag/kvittering på udgifter for det afholdte aktivitet/arrangement
  • En kort beretning om afviklingen af arrangementet samt reelt deltagerantal.

 

Ansøgninger om støtte til opstart af nye foreninger skal desuden indeholde følgende

  • Årsregnskab og årsberetning 2 år frem efter modtaget støtte

Ansøgninger om støtte til lukningstruede foreninger skal desuden indeholde følgende:

  • Årsregnskab og årsberetning 2 år frem efter modtaget støtte
  • Dokumentation for drift 2 år tilbage

Deadlines for ansøgninger:

  • Forårssemester – frist 15/3 og 15/5
  • Efterårssemester – frist 15/9 og 15/11

Svar på ansøgninger:

  • Svar modtages som udgangspunkt senest 2 uger efter ansøgningsfristen.

Ansøgning skal sendes til:

 

kontor@sr.au.dk

Hver ansøgning vurderes individuelt af aktivitetspulje-udvalget. Aktivitetspuljen har et fast beløb årligt, hvorfor imødekommelse afhænger af mængden af relevante ansøgninger. Da uddeling af støtte er et prioriteringsspørgsmål, kan tilbagevendende begivenheder ikke garanteres støtte hvert år. Men vi opfordrer naturligvis alle til at søge!