Søg penge hos Studenterfonden af 1963
Har du et godt initiativ, som du mangler penge til at føre ud i livet? Så kan du søge hos
Studenterfonden af 1963.
Studenterfonden af 1963 administreres af de studerende og giver økonomisk støtte til
studenterpolitiske, faglige og sociale initiativer på Aarhus Universitet. I særlige tilfælde ydes også støtte
til aktiviteter, der også omfatter andre uddannelsessøgende end studerende ved Aarhus Universitet.
Hvem kan søge?
Studenterfonden af 1963 kan søges af alle. Fondene støtter en bred vifte af initiativer blandt
andet sociale arrangementer, tilskud til foredrag og studieture. Stort set alle typer initiativer kan få
støtte, men ansøgninger, der kommer mange studerende til gode, imødekommes i højere grad end
ansøgninger, der kun kommer få studerende til gode.
Der ydes ikke tilskud til enkeltpersoner eller til foreningers generelle driftsudgifter.
Der kan søges både til planlagte og allerede afholdte initiativer.
Hvad støtter fonden?
Studenterfonden af 1963 yder økonomisk støtte til faglige, sociale og kulturelle aktiviteter blandt de
studerende ved Aarhus Universitet.
I 2024 uddeler Studenterfonden i alt cirka 15.000 kroner fordelt over to omgange. Første omgang i juni
og anden omgang i november.
Ansøgninger skal indeholde:
Fyldestgørende projektbeskrivelse
Regnskab eller budget for de pågældende aktiviteter.
Der skal oplyses om søgt eller bevilget støtte fra anden side
Foreninger og lignende skal indsende oplysninger om foreningens økonomi
Ansøgningen skal være sendt senest den 20. november 2024. Såfremt ansøgningen modtages senere, vil den blive behandlet i 2025.
Ansøgninger sendes til:
Studenterfonden af 1963
Universitetsledelsens Stab
Aarhus Universitet
Ndr. Ringgade 1
8000 Aarhus C
legal@au.dk
Bemærk! Dokumentation for afholdelse af udgifter til initiativer, der har fået tilsagn om støtte skal
sendes til legal@au.dk senest 3 uger efter afvikling. Dette kan f.eks. være kopi af
betalingskvitteringer eller andet. Hvis udgifter ikke kan dokumenteres, vil der ikke blive udbetalt støtte
efter tilsagn.
Studenterfonden af 1963, CVR: 11654584